Spring til indhold

Langvarige følger efter hjernerystelse

Neurofaglig arbejdsrehabilitering (NFA) til borgere med langvarige følger efter en hjernerystelse

Hvert år får 25000 danskere hjernerystelse og de fleste kommer sig hurtigt uden mén.

10-15 % får længerevarende følger af deres hjernerystelse, som påvirker deres liv i så høj grad, at det kan være svært at fastholde et arbejde og have et aktiv og meningsfuldt hjemmeliv.

Symptomerne varierer fra person til person, men kan fx være hovedpine, ekstrem træthed, hukommelsesbesvær, samsynsproblemer, depression, angst og svimmelhed.


Borgermålgruppe

Du er i den erhvervsaktive alder og har pådraget dig langvarige følger efter en hjernerystelse, som betyder at det er udfordrende for dig at gå på arbejde.

Du er aktuelt sygemeldt, fuldtids eller deltids eller lige på kanten til en sygemelding.

Henvendelse og visitation

Du kan henvises til NFA via dit jobcenter, som også er betalende myndighed. Alternativt kan du modtage et tilbud fra NFA, hvis du har en sundhedsforsikring som betalende instans.

Om neurofaglig arbejdsrehabiliteringsforløb til dig med langvarige følger efter en hjernerystelse

Der kan tilbydes et individuelt tilrettelagt arbejdsrehabiliteringsforløb med mål om at forbedre og afklare din arbejdsevne og fastholde din tilknytning til arbejdsmarkedet. Forløbet aftales mellem dig, jobcenter og NFA-terapeuten.

Der arbejdes helhedsorienteret i forhold til din livssituation, og der er fokus på både dine ressourcer og de barrierer, der bremser dine muligheder for igen at kunne magte et job og øvrig livsførelse.

Du vil blive tilknyttet en ergoterapeut fra NFA-teamet som har viden om langvarige følger af hjernerystelse.

I vil mødes hvor det vurderes relevant; på arbejdspladsen, på jobcenteret, på CSU i Holbæk (hvor NFA-teamet hører til), i hjemmet og i lokalområdet.

Du vil indgå i relevante arbejdsopgaver i et autentisk arbejdsmiljø enten på dit eksisterende arbejde eller i en virksomhedspraktik.

Gennem arbejdsopgaver trænes og udvikles fysiske, kognitive og sociale kompetencer. Der arbejdes med at finde gode strategier og metoder som kan kompensere for de funktionsnedsættelser du har som følger af din hjernerystelse.

Afslutningsvis udarbejdes der en rapport som omhandler det samlede forløb, med fokus på ressourcer, kompetencer og barrierer samt udvikling undervejs i forløbet. NFA-terapeuten beskriver hvordan din aktuelle arbejdsevne, effektivitet, skånevilkår og udviklingspotentiale matcher arbejdsmarkedet. Denne rapport sendes til jobcenter, som er betalende myndighed. Forløb og rapport bruges ofte i en afklaringsproces af dit fremtidige forsørgelsesgrundlag.

Hent pjecen Neurofagligt arbejdsrehabilitering (NFA) forløb her

 



Feedback

Sidst opdateret

19.10.2022

Ansvarlig redaktør

Ivan Boel

Kontakt NFA teamet

Fælles mail: nfa@holb.dk

Ergoterapeut Maria Møllegaard
Mail: marmo@holb.dk
Tlf: 72 36 59 46

Ergoterapeut Gitte Koolman
Mail: gkool@holb.dk
Tlf: 72 36 13 66

Ergoterapeut Minna Bak Bøyesen
Mail: minbb@holb.dk
Tlf: 72 36 99 76

 

Materialebibliotek

Du finder os her... Seminarieparken 2 4300 Holbæk