Tilbagevenden til arbejde efter senhjerneskade

Efter en hjerneskade er indsatsen, i starten af et rehabiliteringsforløb, ofte rettet mod kroppens funktioner og basale daglige færdigheder, såsom spisning, personlig hygiejne, toiletbesøg og mobilitet.

Men fokus ændres gradvist til at rette sig mod træning af mere komplekse aktiviteter og social deltagelse, fx mestring af dagligdagen, deltagelse i fritidsaktiviteter samt tilbagevenden til arbejdsmarkedet/tilbagevenden til uddannelse.

Fysiske følger af en hjerneskade kan betyde, at det kan være svært at vende tilbage til sin vante arbejdsfunktion uden nogen former for kompensering eller skånevilkår. Dette er ofte tydeligt for borgere og omgivelser.

Kognitive og adfærdsmæssige følger kan være mere udfordrende for borgeren og for omgivelserne at forstå og håndtere. Dette kan vise sig på forskellige måder fx

• Nedsat indsigt i egen formåen, som kan føre til, at borgeren uforvarende kommer til at påtage sig større opgaver end hvad der reelt magtes og signalere til omgivelserne at de har kontrol over situationen, arbejder ukritisk og har svært ved at opdage egne fejl.
• Problemer med at igangsætte sig selv, hvor borgeren uforvarende kommer til at fremstå som doven og med lavt energiniveau.
• Svært ved at overskue, planlægge og organisere arbejdsopgaver.
• Svært ved at koncentrere sig, holde fokus/opmærksomhed på det som er relevant og derved rumme og håndtere forstyrrelser fra omgivelserne.
• Hukommelsesproblemer.
• Svært ved at løse de problemer der opstår under arbejdet og udvise fleksibilitet.
• Sproglige problematikker som kan betyde at borgeren mistolker budskaber, kan have svært ved at læse, skrive eller regne.
• Personlighedsmæssige forandringer efter en hjerneskade kan betyde at borger have svært ved at tilpasse adfærd i situationen. Det kan være fx svigtende styring og kontrol af følelser, en generel ændring i humør, nedsat initiativ og engagement, udadreagerende adfærd, irritabilitet, manglende situationsfornemmelse og hensyntagen til andre.

Det ses ofte at kognitive og adfærdsmæssige vanskeligheder stiger med graden af kompleksitet i arbejdet og øget træthed. Derfor vil vanskelighederne vise sig tydeligere i en arbejdsmæssig sammenhæng end i hjemmet eller en test- /træningssituation.

Nogle borgere er præget af en øget mental udtrætning, (hjerneskadetræthed). Denne form for træthed vil ofte opstå hurtigere og mere massivt på arbejde end i hjemmet. Nogle borgere har svært ved at håndtere denne træthed og har brug for støtte til at forstå den.

For nogle borgere med hjerneskade kan det være vanskeligt og tidskrævende at komme tilbage i arbejde, hvilket ofte overrasker borgeren selv, de pårørende og arbejdsgiveren.

Indlæring af kompenserende strategier, beskrivelse af skånevilkår samt neurofaglig rådgivning til omgivelserne, med fokus på borgerens ressourcer og vanskeligheder, kan være med til at sikre en fremadrettet tilknytning til arbejdsmarkedet.