Spring til indhold

Fag og andre ydelser

"Undervisning på små hold" - Specialundervisning for voksne

Vi tilbyder følgende fag

  • Dansk
  • Matematik
  • Samfundshold/nyheder
  • Engelsk
  • Køkkenhold
  • Mestringsstrategier
  • Hverdagsteknologi - bl.a. med henblik på struktur
  • Håndværk og design; billedkunst, grøn sløjd og tekstil

For nærmere information kontakt:

Anne-Mette Haghfelt, Email anmh@holb.dk eller telefon 7236 6317

Dansk

I danskundervisningen tages der udgangspunkt i kursistens egen målsætning med deltagelse i faget. Der arbejdes bevidst med styrkelse af ordforråd samt træning i at anvende sproget mundtligt til diskussion, refleksion og kommunikation. Man trænes i at forholde sig til og argumentere for en holdning.

Der er endvidere mulighed for at fordybe sig i / træne følgende

  • Skriftlig fremstilling
  • Stavning (ofte ved hjælp af IT)
  • Grammatik (ofte ved hjælp af IT)
  • Holde oplæg
  • Læse – både træning og læsning af litteratur

Engelsk

Er et tilbud til dem, der ønsker at forbedre deres engelske færdigheder - både mundtligt og skriftligt. Undervisningen i engelsk er individuelt tilpasset og strækker sig lige fra begynder-niveau til øvet/afgangsprøve-niveau. Der er desuden rig mulighed for at anvende holdets Pc’ere og iPads med dertilhørende undervisningsprogrammer. Nogle eksempler på aktiviteter

  • Træning af forskellige grammatiske discipliner online på www.grammatip.com
  • Læse og skrive med udgangspunkt i tekster og opgaver online på www.clioonline.dk
  • Ordforråds-træning på I-pad

Køkken

Formålet med undervisningen på køkkenhold er at give kursisterne kendskab til, samt rutine i at tilberede, måltider til en eller flere personer. Ligeledes arbejder vi på køkkenholdet ud fra devisen: ”Hvad der er sundt for kroppen, og hvad der mere er et gode for sjælen”.
Af andre færdigheder kan nævnes

  • At have blik for årstidens råvarer og måltidets æstetik, syn, duft, smagsindtryk og servering af maden.
  • At kunne vurdere afvigelser fra opskrifter og konsekvenserne heraf samt have opmærksomhed på spild og økonomi i forhold til madvarer.
  • At træne samarbejde i køkkenet og have fokus på det sociale i at tilberede og spise et måltid sammen.
  • At kunne bruge undervisningsforummet som træningsbane til at tackle evt. spiseforstyrrelse.
  • At samarbejde med andre om et fælles projekt.
  • Lære nye retter at kende.

Matematik

Er et tilbud til dem, der ønsker at forbedre deres færdigheder matematik i et undervisningsmiljø, der giver deltagerne glæde, oplevelser og mod på at lære mere. Undervisning er individuelt tilpasset og strækker sig lige fra de fire regnearter til problem- og færdighedsregning på afgangsprøve-niveau. På holdet indgår Pc’ere og iPads som en naturlig del af undervisningen. Nogle eksempler på aktiviteter

  • Plus, minus, gange og dividere.
  • Procentregning- herunder moms.
  • Træning af forskellige discipliner online på www.matematikfessor.dk
  • Mål og vægt.

Mestringsstrategier

I faget mestringsstrategier vil du blive præsenteret for en måde at undersøge, forstå og ændre vaner/strategier, som du ikke oplever er hensigtsmæssige for dig mere. Det kan handle om

  • For meget/for lidt søvn
  • Spisevaner og motion
  • Transport
  • Eller alt muligt andet…

Faget tilbyder en række ”værktøjer”, du kan bruge, når du ønsker en ændring.

Værktøjerne præsenteres gennem cases, så man kan godt deltage uden at sætte sine egne vaner/strategier i spil.

Samfundsfag/Nyheder

Kursisterne skal gennem orientering, debat, søgning og refleksioner blive bekendt med de demokratiske processer og vilkår. Undervisningen foregår dels som fælles nyhedsinformation og dels arbejdes der tematisk. Kursisterne er med til at vælge og beslutte de emner/temaer, de vil beskæftige sig med. Vi arbejder bl.a. med

  • Tv-aviser
  • Politisk satire
  • Lokalpolitik
  • Folketinget
  • Retssystemet
  • Sociale og kulturelle forhold

Svømning

Her er der mulighed for, i et beskyttet og mindre forum, at komme i svømmehallen, hvor følgende færdigheder trænes

  • At kunne begå sig rent praktisk i et omklædningsrum og svømmehal – herunder sociale spilleregler.
  • Tage bad sammen med andre - eller arrangere at man gør det alene.
  • Overvinde angsten for vand.
  • Lære at svømme.
  • Opøve en god rutine i at dyrke svømning som motionsform.
  • Evt. blive fortrolig med brug af sauna.
  • Alt sammen for på sigt at kunne begå sig i en svømmehal på almene vilkår.

Håndværk og design

På værkstedsdagen er der mulighed for at arbejde med grøn sløjd, strikke/hækle, billedkunst samt keramik og glas.

Vi lærer om forskellige materialer, værktøjer og teknikker i relation til det valgte håndværk.
Formålet med værkstedsdagen er gennem arbejdet med de håndværksmæssige discipliner at træne og udvikle

  • Engagement og vedholdenhed
  • Forestillingsevne
  • At udtrykke sig
  • Observation
  • Refleksion
  • Overskride grænser og undersøge
  • Åbne for kreativiteten

Hverdagsteknologi og struktur (kursus af kortere varighed)

Formålet med undervisningen er at bedre deltagernes kompetencer i forhold til at anvende hverdagsteknologi, primært mobiltelefon og tablet, til at skabe struktur og overblik hverdagen.

Undervisningen på holdet fokuserer blandt andet på at give deltagerne viden om de kompenserende muligheder i hverdagsteknologien med henblik på at kunne udføre dagligdags opgaver som at planlægge aktiviteter og huske aftaler.

Hverdagsteknologi og strukturdrejer sig om kalendere, fotos, gps, diktafon, oplæsningsværktøjer men også mere dedikerede løsninger i form af struktur-apps mv. kan inddrages alt efter den enkelte borgers specifikke behov.

Hverdagsteknologiens mange muligheder

  • Kalenderens muligheder ift. forskellige opsætninger/konfigurationer.
  • Opsætning af alarmer og påmindelser – hvordan gøres det mest hensigtsmæssigt
  • Diktafon-funktionen som støtteværktøj
  • Notat-funktion og organisering af noter
  • GPS
  • Brug af billeder/kamera og organisering af billeder i mapper
  • Tale til tekst/tekst til tale.
  • Dedikerede apps, eksempelvis Mobilizer, Struktur, TimeTimer, MemoAssist, Low Tech mv.

 

Hent vores brochure her

 



Feedback

Sidst opdateret

21.11.2019

Ansvarlig redaktør

Ivan Boel

Du finder os her... Seminarieparken 2 4300 Holbæk